Be my eyes

 

CASE 3

Hvad hvis man kunne hjælpe blinde med at se ved at give dem mulighed
for at “låne” et andet menneskes øjne ? Selv om ideen måske lyder vild, er
den blevet til virkelighed gennem projektet Be My Eyes – en app som hjælper
blinde over hele verden med at klare dagligdagens udfordringer.

Ideen til Be My Eyes startede hos Hans Jørgen Wiberg som selv er syns-
handicappet, og som sammen med et dansk team har udviklet app’en.
Ideen opstod gennem hans egne oplevelser med hvordan blinde ofte kan
have brug for hjælp til små ting i dagligdagen.

Hjælper blinde med at se

Be My Eyes fungerer ved at blinde bliver sat i forbindelse med en seende
hjælper via en direkte videoforbindelse som kan assistere med opgaver
hvor synet er nødvendigt, fx læsning af en tekst eller madlavning.

Via app’en kan blinde anmode om hjælp når de står i en situation som
kræver ekstra hjælp. Systemet vil herefter matche dem med en hjælper
som kan guide dem gennem telefonens kamera og hjælpe dem med
opgaven.

Applikationen er bygget op omkring et frivilligt hjælperkorps, som i dag
tæller næsten 350.000 frivillige. Be My Eyes har fra start arbejdet ud
fra den grundtanke at det skal være så enkelt og fleksibelt som muligt
at være frivillig – en tilgang de selv har kaldt “mikro-frivillighed”.

Fordi hjælpen foregår online og man som frivillig har mulighed for
selv at indstille hvornår man gerne vil stå til rådighed, er det muligt
at hjælpe selv om man har en travl hverdag eller kun har et par
minutter om dagen.

Non-profit initiativ

Be My Eyes lancerede i 2015 og har siden start fungeret som en non-
profit organisation. Udviklingsarbejdet i forbindelse med applikationen
blev i starten gjort muligt gennem frivillighed og en million-donation fra
Velux-fonden. Arbejdet med at opdatere og udvikle app’en bliver i dag
finansieret gennem donationer fra private som en af de vigtigste kilder.

*

BACK TO CASES

*

BACK TO NEWS

*

HOME