Kadk

 

Designuddannelser : KADK

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
( KADK ) er en af Danmarks førende uddannelsesinstitutioner inden for kreative og
kunstneriske dag. KADK har i dag ca. 2000 studerende, og udbyder uddannelser på både
bachelor- og kandidat niveau.

KADK har for nyligt lanceret en ambitiøs plan for at implementere bæredygtighed i alle
sine uddannelser med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål. Satsningen betyder at
studerende og undervisere de næste 3 år vil arbejde med at udvikle nye løsninger som
kan muliggøre FN’s ambition om en grønnere og mere lige verden.

KADK er et førende kunstakademi med en stærk forankring i en kreativ tradition, og
tilbyder bl.a. muligheden for at uddanne sig som designer. Designuddannelsen på KADK
er en videregående uddannelse som består af en bachelor- og en kandidatdel, hvor man
undervejs har mulighed for at specialisere i forskellige områder.

bacheloren får du kendskab til alle de grundlæggende færdigheder og kunstneriske
discipliner som man arbejder med som designer, fx designprocesser, designstrategier
og brugerinddragelse, samt mange af de klassiske værktøjer man bruger i en kreativ
proces såsom komposition, tegning, farve- og materialelære. Mange af fagene har
desuden fokus på sammenhængen mellem designfaget og samfundet hvor du får et
dybere indblik i de sociale, historiske og teknologiske aspekter af design.

Bacheloruddannelsen har flere programmer hvor man kan vælge at gå i dybden med
enten produktdesign, visuelt design eller kunsthåndværk; glas og keramik.

Kandidatprogrammer

KADK har fem forskellige kandidatprogrammer, som hver især fokus på den dybe
specialisering inden forskellige områder såsom produktdesign, visuelt design samt
bygningskunst. Kandidatuddannelsen i Fashion Design er målrettet en karriere inden for
mode og livsstil, og er opbygget så den både giver en stærk teoretisk forståelse for
designfaget- og branchens udvikling samt mange lange projektforløb hvor
man udvikler og udfordrer sine designkompetencer i praksis.

Kandidaten i Fashion Design er meget tværfagligt orienteret og er struktureret så man
som studerende får berøring med både det kunstneriske aspekt, det professionelle liv
samt den nyeste videnskabelige forskning inden for design. Undervisningen har således
fokus på mange forskellige områder, fx i forhold til teknologiske, håndværksmæssige samt
dybere analytiske evner, men består også af mange praktiske projekter i forhold til fx
samarbejde med eksterne virksomheder samt udviklingen af en personlig kollektion på
sidste år.

På 2. år af kandidaten har man mulighed for at specialisere sig inden for fire forskellige
retninger: Damebeklædning, herretøj, tekstil eller tekstilprint.

*

BACK TO NEWS

*

HOME