Kemi og mode




Green fashion

Den danske regering har netop afsat 50 millioner til forskning i
hormonforstyrrende stoffer. En lang række kemiske stoffer er
mistænkt for at være kræftfremkaldende og kunne fremkalde allergi,
og findes overalt i vores tøj, kosmetik, møbler og elektronik.

Mode- og tekstilbranchen vil som kemitunge industrier derfor kunne
få stor glæde af den nye forskning, ikke mindst i forhold til viden
omkring effekten af de stoffer de benytter i fremstillingen af
bomuldsprodukter som T-shirts og Jeans.

Bomuld udgør næsten 38% af verdens tekstilproduktion, og
dyrkningen knap 15% af det globale forbrug af pesticider.
Ved farvningen af tekstiler og tøj benyttes syntetiske farvestoffer
og kemikalier, som ofte er til fare for sundheden for både
arbejdere, miljøet og forbrugere.

Alt i alt, kan det kræve mellem ½ – 1 kilo kemikalier at producere
en enkelt T-shirt, før den når frem til butikken.

Sund kemi i moden

Udover mere forskning, er der også ved at komme større fokus på
sund kemi i tøj og kosmetik. Green Peace har bl.a. lanceret det såkaldte
Detox Manifesto, som over 20 internationale modevirksomheder og en lang
række kendte indtil videre har tilsluttet sig.

I Danmark arbejder innovationsplatformen Launch Nordic på at styrke
udviklingen af grønne tekstiler og innovative materialer. I Danmark er der
ligeledes en række firmaer som udelukkende arbejder med økologisk
bomuld, eks. herretøjsmærket Knowlegde Cotton Apparel.

Et stigende antal tøjproducenter har også sat ambitiøse målsætninger
for brugen af økologisk bomuld, selv om der på verdensplan stadig
er lang vej: I 2008 udgjorde økologisk bomuld kun 0,2% af den
globale produktion.

*

BACK TO NEWS

*

HOME