Margrethe Skolen



Designuddannelser : Margrethe-Skolen

Margrethe-Skolen er Skandinaviens ældste mode- og designskole som siden
1931 har uddannet en lang række af de førende designere og stylister inden
for den danske og internationale modebranche. På Margrethe-Skolen har du
bl.a. mulighed for uddanne dig til beklædningsdesigner, som både giver stærke
kreative, håndværksmæssige og erhvervsmæssige forudsætninger for en
karriere inden for mode og livsstil.

Uddannelsen som beklædningsdesigner er en 3-årig uddannelse, som er
opbygget til at give en solid indsigt i både det æstetiske, kreative og tekniske
aspekt af at arbejde som designer. Den er delt op i 6 semestre hvor du kommer
igennem alle aspekterne og teknikkerne i en designproces, lige fra de tidlige
faser såsom research og modetegning til dem med fokus på udviklingen af det
færdige produkt såsom mønsterdesign og syteknik. Uddannelsen er desuden
SU-berettiget.

Det 1. år som beklædningsdesigner har fokus på basiskundskaber som
designer, både teoretisk og praktisk. Her får du kendskab til centrale
teknikker og fagområder såsom modehistorie, computerdesign, research,
mønsterkonstruktion og syteknik. Du får også viden omkring forskellige
stilarter og beklædningsdele, og kommer allerede her til at afprøve dine
færdigheder i praksis igennem 4 store projekter.

På det 2 år. i uddannelsen kommer du i dybden med både de kreative og
håndværksmæssige aspekter af designprocessen gennem kurser som fx
tilskæring, avanceret syteknik samt ideudvikling. Du lærer desuden at
arbejde med mange forskellige typer af materialer lige fra bomuld til
skind og pels samt med særlige stilarter som galla og herrebeklædning.

I sidste semester på 2. år kommer til at arbejde med udviklingen af din
egen portfolio og ideer hvor du skal fremstille en bæredygtig herre- eller
damekollektion.

Det sidste år som beklædningsdesigner har fokus på er fokus på praktiske
og forretningsmæssige aspekt af det at drive en designervirksomhed gennem
fag som kommunikation, Fashion Business, Materialeforsøg og Marketing.
På 5. semester er der desuden indlagt en praktikperiode ind, som giver
mulighed for at erhverve sig erfaring i en designvirksomhed.

Uddannelsen afsluttes med et stort afgangsprojekt i form af udviklingen af
egen kollektion som bliver vist på et professionelt show under modeugen.

Optagelse og finansiering

Optagelse på Margrethe-skolens uddannelse som beklædningsdesigner
sker gennem en personlig ansøgning som indsendes gennem skolens
hjemmeside. Hvis ens ansøgning accepteres sker den videre vurdering
gennem en personlig samtale.

Margrethe-skolen er en privat designskole, og uddannelsen har derfor
en brugerbetaling på knap 188.000 krone som afdrages hvert semester.

*

BACK TO NEWS

*

HOME